Forpligtet til ekspertise
Adria Mobil har forpligtet sig til at forfølge en bæredygtig udvikling, produktion og markedsføring af kvalitetscampingvogne, autocampere og mobile-homes. Vores mål er at producere sikre, funktionelle og pålidelige produkter, der tilfredsstiller kunder, som ønsker at tilbringe deres fritid på bedste vis.
Det gælder alt fra indkøb af materialer til salg af produktet – vi gør vores bedste for at forebygge fejl før de opstår, og straks udbedre dem, samt løbende forbedre alle processer i virksomheden. Vores topmoderne fabrik anvender produktionsmetoder i verdensklasse fra bilindustrien og er ISO-certificeret for kvalitet (ISO9001) og miljøledelse (ISO 14001).
Adrias World Class Manufacturing (WCM) er et sæt af koncepter, principper, politikker og teknikker til ledelse af en produktionsvirksomhed. Det er en procesdrevet tilgang, hvor implementeringer omfatter mange filosofier og teknikker fra bilindustrien. Du kan besøge vores fabrik online på dette website.
Adria-produkter leveres med en markedets førende garanti, og der findes et professionelt forhandlernetværk med over 400 Adria-forhandlere i hele Europa og andre steder, understøttet af en reservedelsforsyning i verdensklasse. Oplysninger om og placeringer af vores forhandlernetværk kan findes på dette website.
REGISTRERING AF DIN GARANTI
Vi beder dig om at sikre, når du køber dit Adria-køretøj, at dine personlige oplysninger og kontaktoplysninger samt dit nye køretøj bliver registreret i vores garantisystem – af din Adria-forhandler på købstidspunktet. Dette sikrer, at vi ved, hvem der ejer køretøjet, og at vi kan komme i kontakt med dig, hvis der skulle blive behov for det. Hvis du efterfølgende ændrer adresse eller kontaktoplysninger, eller hvis du beslutter dig for at sælge dit køretøj, bedes du informere din Adria-forhandler og få dem til at ændre dine oplysninger i garantisystemet.
GENERELLE GARANTIBETINGELSER (RESUMÉ).
De fuldstændige garantibetingelser kan gennemgås hos din autoriserede Adria-repræsentant (Adria-forhandler), og du bør gøres bekendt med dem ved købet af dit Adria-køretøj.
Ting, det er vigtigt at du ved:
Garantien håndteres af den forhandler der har solgt enheden, og kan som udgangspunkt ikke overføres til anden forhandler eller andet land.
ADRIA MOBIL Ltd. fra Novo mesto (Slovenien) giver købere af ADRIA-produkter 2 års garanti fra registreringsdatoen og tilbud om deltagelse i en en særlig op til 10-årig »Tæthedsordning« for vandintrængning som følge af produktionsfejl.
Vandindtrængning med alvorlige konsekvenser for Adria-autocamperens, van'ens eller campingvognens levetid og brug, som udelukkende er forårsaget i opholdsdelen. Denne garanti er betinget af, at beboelsesenheden serviceres årligt af en Adria-forhandler inden for en måned fra den oprindelige købsdato.
Producenten er ansvarlig for uden beregning at udskifte alle dele med fabrikationsfejl. Garantien omfatter fejlbehæftede dele og/eller elementer samt montering, bortset fra dele og/eller elementer, der forringes som følge af slid, såsom glas, vinduer, dæk, akkumulatorer og udstyr som køleskab, varmeapparat og vandvarmer, for hvilke de enkelte producenters garantier gælder.
Garantien omfatter heller ikke dele og/eller elementer, der forringes som følge af uagtsomhed eller forkert håndtering, mangelfuld vedligeholdelse, overbelastning eller manglende opmærksomhed. Garantien omfatter heller ikke lakridser, der måtte opstå ved vask og rengøring af køretøjets ydre. Garantien omfatter heller ikke lakskader, der opstår som følge af brug af slibende eller opløsende materialer.
Reparationer under garantien er uden beregning, hvis de udføres i overensstemmelse med de ved handlen udleverede garantibetingelser og foretages af forhandleren der har solgt enheden.
Transportomkostninger for køretøjet og/eller dele afholdes af kunden. I reparationsperioden har kunden ikke ret til erstatning som følge af ikke at kunne bruge køretøjet. Udskiftede dele og/eller elementer forbliver producentens ejendom.
Køberen skal straks og udelukkende anmelde alle konstaterede fejl til den autoriserede Adria-forhandler hvor enheden er købt. Producenten forbeholder sig ret til at acceptere eller afvise en reklamation.
Garantiperioden forlænges ikke som følge af indgreb udført på køretøjet i garantiperioden.
Producenten kan under ingen omstændighed gøres ansvarlig for eventuelle ulykker og/eller skader på personer og ting, som måtte opstå under brugen af køretøjet, selv om hændelsen kan være forårsaget af selve fejlen.
Eventuelle tvister mellem parterne vedrørende et erstatningskrav afgøres inden for domstolenes kompetence.
Kontakt den sælgende forhandler vedrørende enhver reparation eller reservedel. Ved rejser kan du kontakte en af Adrias autoriserede forhandlere for rådføring, eller for nødreparation for at kunne fortsætte en rejse.
Adria er ikke ansvarlig for montering eller ændringer, der udføres på campingvognen af tredjepart. I sådanne tilfælde bortfalder garantien.
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, bedes du kontakte din Adria-forhandler.