Logo

Mangeårig Adria-forhandler stopper - ny forhandler overtager

Efter mange år som solid Adria-bastion i Aalborg-området drejer Klarup Caravan nøglen om i 2026. Men Adria-interesserede skal ikke længere væk end en god podcast og 20 minutters kørsel sydpå ad E45, før de rammer deres nye caravan-hjemsted.

Fra 4. januar 2026 bliver Jysk Caravan i Støvring nemlig regionens nye officielle Adria-forhandler. Og de lægger ud med manér: Når dørene åbner søndag den 4/1, bliver kunder budt velkommen med bobler, søde sager og en hel palet nye Adria-oplevelser. Forventningerne er – ifølge forhandleren selv – skyhøje.

 - Vi glæder os helt vildt til at få Danmarks stærkeste mærke i huset. Adria’s meget brede produktprogram er en af de store styrker. Fra dag ét viser vi eksemplarer fra de små, lette vogne perfekte til elbiler – til de overdådige, helårsisolerede luksusvogne," fortæller en begejstret Søren Olesen fra Jysk Caravan.

- Vi glæder os rigtig meget til at tage imod de mange trofaste Adria-kunder fra Aalborg-området. Vi vil gøre vores bedste for at videreføre den gode service, som kollegerne i Klarup har leveret i årevis.

Søren Olesen, Jysk Caravan

Jubilæumsnyheder trækker folk til – fra første weekend

Der bliver ikke sparet på noget, når Adria-lanceres i Støvring. Allerede i åbningsweekenden kan kunderne opleve alle mærkets markante nyheder fra jubilæumsåret, og gennem foråret fyldes udstillingen yderligere op. Med andre ord: Der bliver rigeligt at gå på opdagelse i for både førstegangskøbere og garvede campister.

Klarup-kunder – I er inviteret!

Selvom Klarup Caravan snart slukker lysene for sidste gang, efterlades ingen i mørket. Har man købt sin vogn i Klarup, står Jysk Caravan klar til at overtage servicen uden at blinke.

Man kan blandt andet gå på opdagelse i den nye ACTION til åbningsweekenden hos Jysk Caravan.

Mærk den opgraderede slænge-komfort i den nye Adora.

Åbent hus – og åbent for fremtiden

Jysk Caravan fejrer det nye samarbejde og deres nye rolle som Adria-forhandler med stort åbent hus. Alle interesserede – nye som gamle kunder – er hjerteligt velkomne til en festlig dag med premiere på Nordjyllands nye Adria-destination søndag den 4. januar 2026.

Del
Tilbage
Impressum Juridisk meddelelse Cookies Adria garanti Sitemap
Copyright @ 2025 Adria Mobil d.o.o.