Logo

Ingen EL-autocamper på vej

Stiller du spørgsmålet, om der er en EL-autocamper på vej i nær fremtid, vil den danske importør af ADRIA svare »nej«. Teknologien og lovgivningen er ikke med os, lyder det korte svar.

Normalt løfter vi ikke sløret for mere end ét år ad gangen, men vi synes at det er vigtigt at få fortalt, at man ikke skal vente på noget der ikke er på vej, forklarer Per Højgaard fra ADRIA DANMARK og afslører dermed: EL-autocamperen er ikke på tegnebrættet.

Der har indtil nu ikke været nemt at få et entydigt svar på spørgsmålet, og det har fået mange kunder til at forholde sig afventende. For ”hvornår kommer den” og hvad vil fremtiden bringe?

Men dén kommer ikke, lyder det korte svar fra ADRIA-importøren. I hvert fald så langt ud i fremtiden som de kan se.

TEKNOLOGIEN ER IKKE MED AUTOCAMPEREN

I Danmark har vi god el-infrastruktur, men el-nettet er stadig ikke bygget til at kunne forsyne os, hvis vi alle skulle køre på el fra i morgen.

Mens udviklingen i Danmark er positiv, så skal vi ikke langt fra den dansk/tyske grænse, før resten af Europa halter meget efter. Og det er med til at påvirke udviklingen.

– Derfor synes vi også, at det er mindst ligeså relevant at spørge, om EL-autocamperen overhovedet NÅR at komme, inden alternative grønne energikilder får overhalet indenom, forklarer Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.

For det er ikke kun selve udviklingen af bilen eller autocamperen der udfordrer, det gør distributionen af el til opladning også, og det er med til at påvirke efterspørgslen.

Det er ikke ”bare” et spørgsmål om at udvikle et stort køretøj med lang rækkevidde.

AFHÆNGER AF BIL-PRODUCENTERNE

Adria’s produktion af autocampere afhænger af, hvilke typer produkter fabrikkens leverandører fokuserer på.

– De EL-varebiler vi ser på markedet i øjeblikket, har en begrænset rækkevidde. Og selv med den største batteripakke, er rækkevidden fortsat ikke tilstrækkelig til, at kunne dække det basale kørselsbehov hos en autocamper-turist, forklarer Per Højgaard.

Næste udfordring er vægten. Batterier er tunge, og de vil medføre, at totalvægten på en autocamper, kommer til at overstige grænsen på 3.500 kilo svarende til kørsel på et almindeligt kørekort.

SYDEUROPA EFTERSPØRGER IKKE ENGANG EL-BILEN

En anden udfordring er, at få skruet op for produktionen af klimavenlig strøm. Og måske endnu mere udfordrende er, at få strømmen bragt ud til forbrugeren. Og her ser det nærmest uoverskueligt ud i Sydeuropa.

Af samme grund er EL-bilen heller ikke et hverdags-syn i lande som Spanien og Italien. El-infrastrukturen er ikke bygget til det. Det afslører en velkendt talemåde som siger, at hvis man bevæger sig uden for storbyerne, skal man huske at slukke for el-kedlen, hvis man skal bruge brødristeren.

– Da størstedelen af den samlede europæiske produktion af autocampere sælges i lande som Italien, Frankrig, Spanien og Tyskland, vil der ikke opstå en naturlig efterspørgsel efter el-autocamperen. I hvert fald ikke et godt stykke ud i fremtiden, forklarer Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.

Når Sydeuropa ikke engang er klar til EL-bilen, så vil efterspørgslen efter EL-autocamperen naturligt også blive begrænset.

Der er med andre ord ingen grund til at vente på EL-autocamperen.

ER DER ET POLITISK HOLDNINGSSKIFTE PÅ VEJ?

Hos bilproducenterne i Europa, sker der også sket ændringer som peger væk fra EL som eneste energikilde i fremtiden.

Tyskland udfaser ikke produktionen af køretøjer på fossile brændstoffer alligevel, og Frankrig bakker op.

Store bilfabrikker i verden, omstiller deres produktioner, og øger udviklingen inden for klimavenlige køretøjer baseret på brændstoffer som brint, biodiesel og syntetiske brændstoffer.

– Uanset hvor velmenende de politiske ambitioner er, så findes der en anden virkelighed udenfor regeringskontorerne som ikke “bare lige” kan forceres. Det vil tage flere årtier inden teknologien – og især infrastrukturen vil matche ambitionerne. Specielt hvis ambitionen er, at vi alle skal køre på el, og at hele Europa og resten af verden skal være med, slutter den danske importør.

Del
Tilbage
Impressum Juridisk meddelelse Cookies Adria garanti Sitemap
Copyright @ 2024 Adria Mobil d.o.o.