Altea vinder 'the European innovation award'
European Innovation Awards (EIA) er en prestigefyldt pris, som uddeles årligt - på baggrund af ekspertudtalelser fra 17 redaktionsteams til brancheblade i 15 forskellige lande.
Formålet med prisen i kategorien campingvogne, er at udpege og belønne de brands, som har de mest innovative produkter- og ideer i branchen.
Vi kan ikke lægge skjul på, at juryen har haft noget af en opgave, da de blandt et udvalg på 145 nominerede, skulle udpege årets vindere.
Efter store overvejelser, udvalgte juryen de produkter, som de mente satte standarden- og som måske kunne inspirere til branchens næste store trend, inden for udvikling af campingvogne.
Adria Mobil er blandt årets vindere, som modtager prisen i kategorien "AUDIENCE FOCUS" for udviklingen af den nye Altea campingvogn. Prisen blev den 5. EIA pris i træk til Adria Mobil for vores bidrag til industrien for campingvogne.
Prisen er et stort tegn på vores engagement indenfor innovation og kvalitet - og vi er som virksomhed meget stolte af at kunne udvikle og fremstille produkter, der opfylder vores kunders behov, og samtidig indfrier deres forventninger.
Vores stolthed afspejler sig i vores vision om, at skabe de mest eftertragtede, uforglemmelige og bæredygtige vogne.