Logo

Pop-Top van'en med det innovative tag

Udviklingen af Pop-Top-taget er en historie om innovation og godt partnerskab mellem Adria og Elan, en teknologidrevet produktionsvirksomhed, der ligesom Adria Mobil, holder til i Slovenien. Elan er kendt som producent af kvalitets-skiudstyr, men fremstiller også sejlbåde. Derfra kender de til komposit-støbning.

Vidste du, at taget på Twin Sports er udviklet sammen med Elan, som er den velkendte producent af ski, snowboards, sejlbåde og motor-yachts? Lad os kigge lidt på historien bag.

Elan
Projektet startede med et simpelt oplæg:

"Den nuværende van skal have to ekstra sovepladser" - og det var faktisk den simple, lavpraktiske idé, der førte til produktionen af det bedste pop-top tag på markedet for vans.

Elan har den helt rigtige mængde "knowhow" om komposit-arbejde, og Adria har selvfølgelig erfaring med produktion af fritidskøretøjer. Sammen kunne vi ret hurtigt lave prototyper, og den første velfungerende prototype, var klar efter kun fem måneder.

Derefter handlede det hele om design og detaljer - fra stilen på teltet, myggenet til tagets lukkemekanisme og udformningen, af det som i dag, er blevet til et behageligt soveområde.

Efter intense tests under realistiske omstændigheder (vinter, regn, vind, solskin) kunne vi bevise, at resultatet af vores partnerskab og samarbejde havde båret frugt, og dannet rammen for den smarte, bemærkelsesværdige pop-top-løsning.

Pop-Top tag

Pop-Top taget er formgivet med stil, og er desuden aerodynamisk integreret i det lette komposit-tag på karosseriet af van'en. Det eksklusive panorama-soltag og valgfrit tilbehør som f.eks. aircondition, fleksibelt 140 W-solcellepanel, tagluge og fortelt, smelter nærmest sammen i det innovative design.

Designet og konstruktionen sikrer fuldstændig sikker brug - i både åben og lukket tilstand. Der er to separate låsemekanismer til taget.

På de lidt længere 640-modeller, er der en snild og brugervenlig mekanisme med forlængede sidearme, så lukning og integration med det øvrige tag foregår optimalt, når pop-top delen ikke er i brug. Den beskytter også mod vinden, når den er i brug.

På de kortere 600-modeller, anvendes en brugervenlig sakse-mekanisme, som også sørger for at der lukkes helt tæt.

Kunderne er glade for de mange fordele - lige fra let adgang og komfortabel søvn, til kvalitetsmaterialer og godt håndværk. Det er nemt at slå taget op, når natten falder på, og det er tid til at omdanne van'en til et lækkert, komfortabelt panorama-soveværelse.

Soveplads

Adrias eksklusivt designede Pop-Top-soveplads giver ekstra god komfort - og udsigt.

Sovepladsen på 120 x 200 cm har en komfortabel madras, god opbevaringsplads, USB-porte og læselys.

Sovepladsens 'telt' er lavet i akrylbaserede materialer, som både giver isolering, vandafvisning og åndbarhed.

Endnu en feature er myggenettet, hvoraf det forreste kan åbnes- og lukkes separat.

Nu kan du også købe et isoleret stykke kanvas, som giver optimal beskyttelse på kolde dage - og som nemt monteres via. de medfølgende lynlåse.

Du kan også købe en dejlig, opvarmet madras med to zoner der kan justeres separat. Hver zone har sin egen temperaturføler.

Der er en personføler i både venstre- og højre zone. Hver halvdel af sengen har en kontrolknap med lysdioder.

Hvis du står og skal vælge mellem en Twin eller en Twin Sports, er det i sidste ende komfortniveauet, der burde afgøre valget for dig. Men om ikke andet, kan du hvertfald sove godt på øverste etage, hvis du vælger den bedste pop-top-van på markedet.

Mere information:
Del
Udgivet 07/2023
Andre artikler:
Den nye generation Twin
I efteråret 2024 lanceres den nye generation af Twins.
Formet af vinden
Ny Aviva Lite
Adria introducerer en overraskende let og nytænkt campingvogn, med alt hvad du skal bruge - og meget mere. Smart, ærligt design og en enkel tilgang. Aviva LITE er lige noget for dig, hvis dine oplevelser vejer tungere end luksus.
Impressum Juridisk meddelelse Cookies Adria garanti Sitemap
Copyright @ 2024 Adria Mobil d.o.o.