Logo

Bygget i Slovenien

Slovenien.
Stedet, hvor Adrias topmoderne produktion finder sted.

Adria Mobil organisationen bag Adria-brandet, producerer alle Adria-produkterne i Slovenien og beskæftiger over 2.000 mennesker. Virksomheden har en klar vision, mission samt et stærkt værdisæt, og er certificeret som familievenlig organisation.

Siden begyndelsen i 1965 er der blevet produceret over 600.000 fritidskøretøjer. Adria driver avancerede produktionsanlæg, der er ISO 9001-certificerede og har fået 5 stjerner hos EFQM. Det vil sige, at produktionen anvender principper og processer i verdensklasse. De to hovedanlæg ligger ved siden af hinanden.

Produktion af autocampere og campingvogne.

Prečna, Novo mesto.

Europas største og mest avancerede produktionsanlæg til fritidskøretøjer under ét tag. Da anlægget blev bygget i 2005, var det en investering på over 260 millioner kroner, og det dækker 147.735 m2 med en produktionshal på over 43.000 m2.

Det topmoderne produktionsanlæg har just in time-tilførsel på produktionslinjerne, sofistikeret automatisering, robotter til plasmabehandling, klimakammer og test af vandindtrængning under monsunforhold. Her bliver Adrias autocampere, campingvogne - og Sun Living-autocamperne lavet.

I foråret 2022 blev produktionen af køretøjer omlagt til seks nye linjer. En dedikeret og integreret autocamper-linje til Sonic og Supersonic. Ved siden af, en linje til de store premium-campingvogne, Astella og Alpina.

Et stort område på anlægget bruges til produktion af sandwichpaneler og karosserier. Området blev udvidet i 2021 med ny teknologi og maskiner til at lave gulve, sidevægge, tage og store kurvede dele som frontvægge. Den elektriske linje (kabelføring og ledningsnet) blev flyttet til en nærliggende bygning, hvor der også er aftersales-service, teknisk support og reservedelslager. Bygningen er på 4.000 m2, og de over 10.000 reservedelslinjer dækker markedet i 30 lande.

Der er reservedele for over 18 millioner kroner, til køretøjer der er op mod 10 år gamle.

Produktion af vans, Bič.

Det nye produktionsanlæg til vans, som ligger få kilometer væk, er resultatet af en investering på 44 millioner kroner, og åbnede i foråret 2022. Anlægget producerer vans og minivans, og har en årlig kapacitet på 10.000 køretøjer.

Bygningen er på 8.500 m2, hvilket gør den til Europas største fabrik dedikeret til vans. Almindelige vans kommer ind i den ene ende af en lang produktionslinje, og ud af den anden, kommer der helt nye Adria Twin- og Twin Sports-modeller. På et dedikeret område i bygningen, laves der Adria Active-minivans.

Produktion af autocampere og glamping (luksus) campingtelte, Črnomelj.

Den mest avancerede facilitet i Europa til fremstilling af Adrias autocampere og glamping telte, som sælges fortrinsvist til feriesteder og turismevirksomheder.

Møbelproduktion i Podgorje, Šentjernej.

En af de førende producenter af møbler til fritidskøretøjer. Møblerne bruges blandt andet i Adria-produkter.

Kvalitetskontrol
Klimakammer

Køretøjerne testes i et klimakammer, som går fra -40 til +60 grader, og med en luftfugtighed fra 45% til 80% mellem +30 og +60 grader.

Kvalitetskontrol
monsuntest

Køretøjerne udsættes også for en 'monsuntest', som sikrer at der ikke er vandindtrængning. Det kan beskrives som et stort brusebad, som man kører ind i - og som en vigtig del af kvalitetskontrollen.

Kvalitetskontrol
SUPERKONTROL

I tillæg til den indbyggede kvalitetskontrol på alle produktionslinjer, udsættes 5% af de færdigbyggede køretøjer for stikpøver i form af 'superkontrol', som er en grundig kontrol, hvor resultaterne sendes tilbage til design- og produktionslinjerne.

Teknologi
Plasmabehandling.

Fabrikken anvender en sofistikeret robot-drevet proces til at rengøre og påføre lim, så delene samles perfekt.

Montering af pop-top-tag

Pop-top-tagene fra Adria er nøje designet og er virkelig godt integreret i van-tagene. En særlig maskine samler og fastgør pop-top-taget, hvilket kun tager små 16 sekunder.

I feel Slovenia

Adria Mobil ligger i Slovenien, et land som er kendt for sin grønne politik, og for at være et fantastisk rejsemål for bæredygtig turisme. Hvis du ikke har været i Slovenien, så er det med at skynde sig - for landet er efterhånden ved at blive et meget populært rejsemål.

I feel Slovenia-kampagnen opsummerer alt det, landet har at byde på:

"Slovenien er Europas grønne hjerte, hvor alle kan finde noget de kan lide. Det er et lille land med utroligt meget at byde på. Uanset om du holder af det velbesøgte, eller om du hellere vil væk fra store menneskemængder, finder du altid storslået skønhed og skræddersyede oplevelser, uanset hvor du tager hen."

Og det bedste er, at det er et skønt sted at besøge i et rullende feriehjem - selvfølgelig en Adria. Der er gode veje, gode campingpladser og kort afstand mellem de mest væsentlige seværdigheder, som: Bled-søen, Triglav-nationalparken, hovedstaden Ljubljana, vinmarkerne i Goriška Brda, de verdensberømte huler i Postojna og Škocjan, samt den korte, men perfekt udformede kystlinje omkring Piran.

Del
Udgivet 07/2023
Andre artikler:
Impressum Juridisk meddelelse Cookies Adria garanti Sitemap
Copyright @ 2024 Adria Mobil d.o.o.