Logo

Astella. Et hjem som ikke kan sammenlignes.

Mød Marek og Jola,

som lever i et helt særligt camping-eventyr med deres Astella-campingvogn.

Jola, en tidligere tandlæge der har gået på tidlig pension, og Marek, en tidligere læge der nu er blevet investerings-entusiast, har i to år levet deres liv i en Astella. Parret har en helt unik udstråling, og har en livsstil, der for mange virker både anderledes og inspirerende.

Vinteren tilbringes i Dolomitterne, mens sommeren byder på et visit i Sardinien. Det er et liv fyldt med aktivitet og afslappende øjeblikke, med Astella som den trygge base. De elsker både langrend, ski, cykling, paddleboarding, at spille bridge, lære fremmede sprog, at læse og at nyde nogle rolige stunder i naturen. Og det bedste af det hele er, at de ikke skal gå på kompromis med komforten, fordi de har deres specielle hjem på hjul.

Astella er skabt til netop dét. Introduceret i 2019 som en helt ny luksus-serie, der tilbyder en oplevelse ud over det sædvanlige; det er hverken en almindelig campingvogn eller en traditionel feriebolig. Målet var at udvikle noget unikt, der kombinerer de mobile fordele ved en campingvogn med de ekstra bekvemmeligheder, som et statisk feriehjem kan tilbyde.

Du kan placere den på dit yndlingssted eller flytte den rundt som en helt almindelig campingvogn. Astella kan være dit drømme-feriehus ved søen, i bjergene eller ved havet, hvor du kan nyde total afslapning og luksus på dine helt egne præmisser.

Astella.

Den prisvindende Astella har sin egen historie.

Astella er skabt med oplevelsen i centrum;

det er meget mere end bare et feriehjem på hjul. Den er tilgængelig i forskellige layouts, som hver især indeholder smarte detaljer, og endda en app til fuld kontrol af nøglefunktioner.

At bo i en Astella.

Hvis du ikke er helt overbevist, så lad os kigge lidt nærmere ned i Marek og Jola's liv. Marek fortæller:

Hvad var det ved Astella'en, som tiltrak dig, og hvordan faldt du over den?

Vi købte vores første campingvogn, en Adria Alpina, på campingmessen i Warszawa og elskede den. Den kunne rumme vores store familie, på i alt syv personer. Men med tiden begyndte vi alligevel at mærke behovet for mere plads. Da vi så en Astella på en campingplads, blev vi straks forelsket i den!

Beskriv et typisk år med Astella:

Egentlig er vores år meget rutinepræget. Vi tilbringer 6 måneder (oktober-marts) i Dolomitterne på Vidor Family Resort i Pozza di Fassa på den samme plads, og herefter 6 måneder (april-september) i Sardinien på Capo d'Orso camping.

Har du været nødt til at tilpasse din livsstil for at leve det Astella-liv, som I så godt kan lide?

Vores liv har ændret sig fuldstændigt. Tidligere boede vi hele året i et klassisk murstenshus, gik på arbejde hver dag og tog på ferie et par uger om året. Nu er vi på permanent ferie (selvom vi ikke rigtig føler det sådan) og besøger Polen en gang hver 1-2 måneder.

Nu har vi mere kontakt med vores børn og børnebørn end før; de kommer ofte både om vinteren og sommeren. Vi booker sommerhuse og ferieboliger til dem på campingpladsen, men nogle af børnebørnene sover hos os eller i teltet. De bliver altid begejstrede for stederne og den unikke atmosfære på campingpladserne.

Hvad er fordelene ved den her livsstil, og hvad er ulemperne?

Den største fordel ved at bo på campingpladsen hele året er, at det giver en helt anderledes livsstil, som er meget stimulerende, især når man er i 60'erne. Man prøver nye ting og deltager i nye aktiviteter. Vi er meget aktive både fysisk og socialt.

Vi opholder os på utroligt smukke steder: midten af Dolomitterne og den sardiske kyst. Vi har nem adgang til både vinter- og sommersport, så der er ingen undskyldning for ikke at være aktiv!

Vi bliver også meget opmærksomme på miljøet: på så lille en plads ser man tydeligt, hvor meget affald man genererer, og vi arbejder hårdt på at være mere bæredygtige og miljøbevidste. Det ændrer, hvordan man lever og hvad man virkelig har brug for. Den største ulempe (omend ikke rigtig en ulempe!) er, at vi lever som to personer på cirka 20 kvadratmeter, så vi skal finde ud af at fungere sammen! Det gør så heldigvis også.

Hvilket køretøj bruger du til at trække, og hvordan fungerer det?

Vi har en Audi Q8, så det er ret nemt at trække campingvognen. Og resten af tiden, har vi en behagelig bil at køre rundt i.

Fortæl os et par af de ting ved Astella, som du allerbedst kan lide.

Astella er en enormt flot campingvogn - og der kommer folk forbi os hver eneste dag, og udtrykker deres begejstring. Den er meget behagelig indvendigt, vi har et komfortabelt soveværelse (min kone siger, at hun af alle steder sover bedst i vores Astella), et hyggeligt opholdsrum, et dejligt badeværelse og et velorganiseret køkken.

Dit favorit-sted i Astella'en:

Når vi spiller, har undervisning online, eller ser sport, sidder vi på sofaen, hvor vi har vores faste pladser, som vi elsker. Nogle gange sidder vi i soveværelset, når vi læser. Vi opholder os udenfor, så meget som vejret tillader det, så vi har forsøgt at lave nogle både skygge- og solrige områder omkring Astella'en. På den måde lever vi meget både inde og ude.

Er der nogen særlige øjeblikke eller uforglemmelige oplevelser, som I holder af?

Vi elsker alle de morgener, hvor vejret er smukt (i Italien er det næsten dagligt). Især efter et frisk snefald om vinteren eller når der ikke er nogen vind, og havet er helt stille, nyder vi tilværelsen lidt ekstra. At få den udsigt som det første om morgenen fra vores panoramadør i soveværelset er noget særligt.

Hvordan ser jeres næste Astella-eventyr ud?

Ingen idé – vi har planlagt alt for de næste 18 måneder, men hvad der sker derefter må vi se... livet er trods alt et eventyr!

Astella
Astella
Del
Udgivet 07/2024
Andre artikler:
Impressum Juridisk meddelelse Cookies Adria garanti Sitemap
Copyright @ 2024 Adria Mobil d.o.o.