Adria Mobil har engageret sig i en bæredygtig fremtid og har en klar vision for virksomheden, som sætter bæredygtighed i centrum af vores aktiviteter. Ikke mindst når det kommer til mennesker.
Vores tilgang har været som den er i mange år, og den er dybt integreret i vores organisation og kultur. Vi prøver altid at finde de bedste tilgange, at lære nye ting og at blive ved med at forbedre os.
er byggestenen i enhver virksomheds udvikling og succes. Indenfor feltet 'Human Resources', har vi stort fokus på menneskerne bag, på deres behov og ikke mindst forventninger. Især hvordan vi inddrager og motiverer, hvordan vi skaber arbejdsforhold, som muliggør et gensidigt fordelagtigt og givende samarbejde mellem de ansatte og virksomheden.
Målet er egentlig enkelt nok, men slet ikke nemt at nå: Vi vil gerne skabe et team af kolleger, som realiserer både egne- og virksomhedens mål gennem arbejdet, og som - via ansvarligt og engageret arbejde - skaber en bæredygtig fremtid for virksomheden, økonomien og samfundet.
Adria Mobil modtog prisen “Zlata nit” (Den gyldne tråd) som den bedste arbejdsgiver blandt Sloveniens store virksomheder, og beskæftiger i dag over 2.000 dedikerede, professionelle og engagerede medarbejdere.
Family-friendly Company-certifikatet er baseret på det socialt ansvarlige princip, der omhandler samarbejde med medarbejderne - med særligt fokus på en god balance mellem arbejds- og privatliv. Altså work-life balance.
Det skaber positive resultater, der strækker sig meget længere, end blot at skabe balance i medarbejdernes arbejds- og privatliv, da det også har en positiv økonomisk indvirkning på både virksomhedens økonomi - og samfundet.
Adria Mobil har implementeret over tyve aktiviteter eller mål. Det betyder blandt andet, at arbejdstiden er reduceret, at der tilbydes orlov ved familiemæssige forpligtelser, sociale tiltag som familieture for medarbejderne, aktive sports- og kulturforeninger samt mulighed for frivilligt arbejde.
Adria Mobil er virksomhed, der tager sit sociale ansvar alvorligt. Vores aktiviteter er målrettede og håndteres på en måde, der skaber fordele for både virksomheden - sponsorer - og for foreninger, klubber og andre interessenter.
Adrias historie er tæt forbundet med samfundet og lokalmiljøet. Virksomheden sponsorerer Novo Mestos cykelklub, som blev grundlagt tilbage i 1972 - og som i 2005 skiftede navn til 'Adria Mobil Cycling Club'. Målet er at inspirere unge mennesker, til at udvikle sig, med særligt fokus på værdierne om en sund livsstil, konkurrencedygtighed, resultater, holdsejre, personlige sejre samt passion og tolerance.
Klubben fyldte 50 år sidste år, og her benyttede vi muligheden til, at sætte fokus på teamwork, sport og grøn mobilitet - sidstnævnte er jo virkelig en integreret del af cykelsporten. 72 børn deltog som medlemmer af klubben, og man kan sige, at det gav et rigtig godt billede af, hvor tiltalende cykling i virkeligheden er som hobby.
Vi opfordrer de unge mennesker til, at suge værdierne fra den aktive livsstil til sig. Sammen har vi udviklet sloganet 'Fight for green'. Både for at støtte føreren af Slovenien Rundt, som bærer en grøn cykeltrøje - men også for at symbolisere vores alles fælles kamp, for at bevare den grønne jordklode.
Foto: Žiga Intihar
Til Tour De France 2017 blev Roglič den første slovenske rytter, der nogensinde havde vundet en etape. I 2018, hvor den 25. udgave af Slovenien Rundt blev afholdt, vendte Roglič (som i øvrigt er tidligere medlem af Adria Mobil Cycling Club), tilbage til sit hjemland og vandt løbet for anden gang. Første gang i 2015.
Vi betragter Primož som en partner i verdensklasse, og det er måske derfor, at han også er Adria-ambassadør, Han bruger sin Sonic Supreme autocamper - både når han træner, kører løb og slapper af.