Fra singleliv og Action til familieliv og Altea - del 1

Det er ingen hemmelighed, at det kræver mere plads, når man udvider familien og bliver flere – og der var ikke langt fra overvejelse til handling, da vi så vores nye/brugte Adria Altea stå til salg hos en privat på Sjælland. Tidligere havde jeg selv min lille Action, der blev solgt for at give plads til en større model. 

Skiftet af campingvogn betød lidt mere luksus på campingturene; bl.a. mere plads til os alle, en fast køjeseng til vores lille dreng, dét at vi ikke skulle rede op, hver gang vi skulle sove, fortelt og posemarkise - og ikke mindst aircondition med varmepumpe, så vi fik et sublimt indeklima året rundt. 

Og man må sige, at vores Altea’s debut blev testet godt og grundigt af på vores sommerferie. Der gik 2,5 uge til Italien og Østrig, med en del overnatninger undervejs ud og hjem i Tyskland.

Dem der har fulgt med i nyhederne sommeren over, ved at der var ualmindeligt varmt, og en lille smule ustadigt, i de sydlige lande her i sommer - så vores aircondition kom virkelig til sin ret døgnet rundt hele ferien. Mere om det senere.

Så blev det endelig ferietid!

Vi startede vores ferie i juli, spændte og forventningsfulde – vores første ferie på camping med vores lille dreng, Alfred, der på det tidspunkt var 15 måneder gammel. Fuld af spilopper og klar til at indtage enhver krog, som vi kom til undervejs. Vi havde selvfølgelig også vores bekymringer og tanker omkring hvilken ferie, han ville få – og hvilken ferie, vi ville få. Om det nu alligevel også var lidt for langt at køre, om Alfred nu ville lave en scene hver andet minut undervejs i bilen osv. Men jeg tror, at vi umiddelbart tænkte, at vi ikke er eller var de første i verdenshistorien, der pakkede bil og campingvogn med en lille én på bagsædet – og dermed hører vi nok under frasen: For dem, der bærer viljen i hjertet… 😊

Men når alt er sagt, så var ferien altså booket, og afsted skulle vi! Planen var umiddelbart at tage km for km, og se hvor langt, vi nåede – det var Alfred på bagsædet der satte dagsordenen. Vi var, fra starten af, også ret enige om, at ferien altså begyndte, når vi kørte over kantstenen hjemme, og at vi ikke ville stresse afsted for at nå Italien.

Undervejs kørte vi alt mellem 80 km og op til 500 km på en dag, alt efter hvor vi var, og hvor langt vi havde igen.

Vores første rigtige køre-dag endte ved 15-tiden, hvor vi landede på en campingplads, Naturcamping Lüneburger Heide, lige syd for Hamborg. Alfred syntes, det var et dejligt tidspunkt at stoppe på, så han kunne nå at få brændt en masse krudt af før sengetid. Det tidspunkt på dagen blev egentlig fælles for alle vores stops og overnatninger undervejs ud og hjem.

Vi havde pakket campingvognen med en masse af hans legetøj hjemmefra, og nogle nye i form af gaver, så der skete lidt spændende for ham, og han fik lidt nyt at lege med – mest for at tiden ikke blev så lang. Pladsen og stoppet her var sådant et dejligt afbræk, efter hvad vi syntes var en lang dag på den tyske Autobahn. 

Pladsen får desuden også vores varmeste anbefalinger som et muligt stop eller som endestation. Den ligger virkelig naturskønt og dejlig roligt, med badesø, skov lige uden for døren og fine faciliteter. Hold gerne ind – campingfatter er så venlig!

Jeg skal huske at sige, at vi var på nogle små ture hjemmefra i weekenderne – for at lære vognen at kende og for at Alfred havde prøvet at sove i vognen også, så han kunne lære lydene og bevægelserne at kende, og hvad der ellers følger med, når man ligger på en campingplads. Af den årsag var det egentlig ret nemt at putte Alfred her på vores første aften. Alle hans velkendte ting fra sengen derhjemme var med, og lyden fra airconditionen blev han hurtigt vant til. Det var som om den slørede lydene udefra, og han kunne fint sove for den brummen, der var. 

Næste dag kørte vi videre, da vi vågnede og havde spist morgenmad, og igen efter en lang dag på motorvejene sydpå, endte vi på Camping Rhönperle, der nærmest kun var en transitplads for både vogne og autocampere. Beliggende lige ved A7, så dejlig nemt at komme til og fra. 

Der var en dejlig badesø, hvor vi snuppede muligheden for at bade efter endnu en dag bag rattet. Det var både barn og voksne glade for, for det var allerede meget lunt her i Tyskland. 

Pladsen er som den er – men dog heller ikke mere. Rigtig god som transitplads, hvis man ikke ønsker at sove på rastepladserne. Der er de ting, man skal bruge, men man skal være opmærksom på, at bad og toilet ikke er i samme bygning, og at man skal betale for at komme i bad med moneter, som man køber i receptionen. De behersker også bedst tysk.

Vi sov dog godt og roligt her. 

Vi nåede til Østrig…

Hvor vi skulle finde et sted at overnatte – og vi fandt en campingplads, der lå så lækkert. Lige ud til en dejlig badesø, hvor vi kunne bade efter dagen bag rattet. Vi havde ikke booket forud, så vi tog en chance. 

Jeg vil lige huske at nævne her, at man skal væbne sig med tålmodighed i ferieperioden, hvis man vælger at bruge Østrig som transitland med overnatning uden man har booket forud – det kan være virkelig svært at finde en god campingplads, der ikke er fyldt helt op. Det er blot min egen personlige erfaring, hvis man kører af de ”normale veje” mod Italien.

Tilbage til fortællingen – et andet dansk par var desværre kommet få minutter før os og fik den sidste plads, bagved bygningen. Værtsdamen sagde, at hvis vi kunne finde ud af det, og der var plads nok, så kunne vi spørge om vi måtte ligge ved siden af de andre danskere. Alt var muligt lige indtil de så, at vi havde aircondition på taget af vognen, og så skulle de i al fald ikke have os liggende ved siden af og larme hele natten. Vi opgav samtalen og den halve diskussion, og forlod pladsen. 

Men til vores held, og måske var det i virkeligheden skæbnen, at vi, lidt længere nede af vejen, fandt en anden campingplads, som vi egentlig overså i farten.

Som det kan ses lå campingpladsen i forlængelse af en tankstation og et par hoteller. Knap så billedskønt med badesø og hele molevitten, men vi skulle jo også bare sove en enkelt nat her, så vi vendte om, parkerede bil og vogn og gik ind på tankstationen.

Inden vi nåede at sige noget, så hev kvinden bag disken en indtjekningsblanket frem og smilede. Vi følte os så velkomne! Pladsen var ikke særlig stor, og havde omkring 10-15 pladser til rådighed med en lille, ældre toiletbygning. Her var dog rent, pænt og sidst men ikke mindst, så ville gæstfriheden ingen ende tage. Udsigten var faktisk også en af de bedste på hele vores ferie. De får vores varmeste anbefalinger, alene fordi de var så søde og rare! –  virkelig værd at benytte som en transitplads!

Og bare lige for at give Østrig et skulderklap, så har jeg aldrig været utilfreds med andet end vejret 😉 De campingpladser, jeg har lagt på, og det er ikke så få endda, har alle været så fine, meget pæne og rene! – og ikke mindst, så har alle været utrolig søde til at tage imod!

Efter den her overnatning kunne vi endelig ramme italiensk jord, og vi endte på Camping Lido ved Gardasøen, hvor vi skulle være den næste halvanden uge. 

Vores tur gennem Tyskland og Østrig var nok typisk som så mange andres, der skulle ned til varmen ”hurtigst muligt”. Vi så ikke nogle spændende seværdigheder undervejs, men det har vi til gode, når Alfred bliver lidt ældre, og bedre kan være med rundt. Til gengæld camperede vi forskellige steder, og ud af det har vi fået inspiration til hvor man ellers kan holde sommerferie henne. For det er nemlig dét, camping kan!

Ferien i Italien bød på lidt af hvert af oplevelser, som I kan læse mere om i næste og sidste del af vores sommerferie… Fortsættelse følger!

Links til overnatningssteder

1. overnatning i Tyskland: Naturcamping Lüneburger Heide.

2. overnatning i Tyskland: Rhönperle Campingplatz.

3. overnatning i Østrig: Lärchenhof.