Fra dansk sommer til italiensk hedebølge og uvejr

Vi landede godt på Camping Lido i Pacengo, lige syd for Lazise. Baggrunden for at vælge netop denne plads går langt tilbage – faktisk helt tilbage til slutningen af 80’erne, hvor jeg for første gang var dér med min familie og mine bedsteforældre, 2.5 år gammel. Dengang var pladsen primitiv, ejet af en italiensk familie, hvor bedstemoren stod i køkkenet på pladsens restaurant, og en af de billigste i området – ikke noget særligt. Men pladsen gjorde alligevel et indtryk på mine forældre, og vi endte med at holde sommerferie på selvsamme plads år efter år.

Nu, hvor jeg selv er blevet forældre til lille Alfred, så syntes jeg, at det kunne være dejligt, hvis han kunne komme ned og være på samme plads, som jeg selv var på, da jeg var lille – i dag er pladsen dog meget anderledes, og man føler konkurrencen og kampen om turisterne være til stede langs hele Gardasøen.

Pladsens indretning er vendt på hovedet med butikken flyttet op under poolen, hele 4 poolområder med rutsjebaner i forskellige formater, musik fra morgen til aften, større reception med meget mere personale, og renoverede baderum, stort set over hele pladsen. Selvom jeg nærmest er vokset op på pladsen, er ingenting som det var engang, og min indre skuffelses-barometer steg lidt, men selvfølgelig kunne det ikke være, som det var engang – tiderne er forandret, og der skal mere til for at imponere turisterne, så de kommer igen år efter år, præcis som vi gjorde det engang. Jeg tænker inderst inde nogle gange: Less is more!

Vi havde trods alt en dejlig ferie på Camping Lido, der ligger smukt placeret på en lille højderyg, med direkte udgang til Gardasøen. Her er stranden også blevet renoveret, og der er en dejlig lille gangsti hen til Pacengos hyggelige havneområde, hvor der er et lille marked i weekenden.

Vi badede mest i poolen – en enkelt gang var vi nede og dyppe os i Gardasøen med Alfred på armen, men det syntes han bestemt ikke om! Det var nok for stor en mundfuld at forholde sig til, når man var 15 måneder, på det tidspunkt.

Og ja, vi badede mest, og opholdt os i vores dejligt tempererede Altea, for helt ærligt, så var det voldsomt varmt! Den bedste beskrivelse, hvis man ikke selv var dernede, var nok, at man nærmest kunne skære sig igennem hedebølgen, og man havde svært ved at trække vejret udenfor campingvognen. Det besværliggjorde vores planer om at tage ud og se noget, medmindre det var indendørs, og der var aircondition. Vi var en enkelt gang i det store indkøbscenter Affi, hvor Alfred kunne få brugt noget energi, men ellers kunne vi ikke rigtig foretage os noget spændende. I øvrigt et godt sted at handle mad, tøj, sko, og hvad man ellers skal bruge af fornødenheder.

Lazise

Vi var også på marked, som der altid er og har været onsdag formiddag i Lazise’s gamle bydel. Jeg har været dér et par gange som lille, men husker ikke, at det var så stort, og egentlig meget hyggeligt, hvis man kommer tidligt. Man kan også trække sig væk fra markeds-delen, og gå rundt i den anden del, hvor der er så flot og rustikt. Det ligner næsten en ridderborg.

Det er bestemt værd at besøge, og dejligt tidspunkt at gå rundt på, når det endnu ikke er så varmt. Plussiden må absolut være, at et barn går fuldstændig kold bagefter, fordi der sker så meget.

Midt i vores ferie blev vi desværre også ramt af endnu en udfordring – mellemørebetændelse med høj feber, midt i hedebølgen. Vi måtte afsted om aftenen for at køre ind på det lokale sygehus, der desværre bare sendte os ud ad døren med beskeden om, at hvis det fortsat er slemt efter et par timer med Panodil (som vi selvfølgelig allerede havde givet ham i løbet af dagen), så skulle vi vende tilbage. Tidligere på dagen havde jeg spurgt mig til råds i campingpladsens reception, og de rådede os til enten at køre til det lokale sygehus, og hvis de ikke kunne hjælpe os, så skulle vi køre til Desenzano – ind på børneafdelingen. Og her gik det stærkt! Vi ankom kl.00.30, og foran os ventede en meget lang kø, men fordi vi havde Alfred med, så kom vi foran, og han blev hurtigt tjekket af vagten, der konkluderede, at vi skulle hen på børneafdelingen – et næsten systematisk tjek blev sat i gang, og børnelægen tjekkede det hele. Vi fik det første skud penicillin, og sendte os hjem, med beskeden, at havde han det ikke bedre dagen efter, så skulle vi straks komme igen.

Hvis jeg overhovedet skal sige noget med det her, så er det, at man under ingen omstændigheder skal være bange for at tage på sygehuset i Desenzano med sit barn! De er virkelig dygtige, og er så søde og hjælpsomme – det virker som om de vil gøre hvad som helst for at give den bedste behandling. Så selvom man ikke er hjemme i vante rammer med sin egen faste læge, så duer det bare dernede, hvis der sker noget.

Ændring af planerne

Grundet varmen besluttede vi os for at køre en dag før planlagt mod Østrig, og arbejdet begyndte i at finde en plads, der kunne huse os for en enkelt nat. Vi havde hjemmefra booket en plads i det vestlige Østrig, da Henrik er amatør-fotograf, og har de sidste 15 år taget billeder af hans store passion, lastbiler. Her, i Bludesch, bor der nemlig en særlig vognmand, som vi skulle besøge.

Så vi pakkede sammen aftenen inden vi skulle køre, og det var godt, vi gjorde det! For som det altid er ved Gardasøen, så er vejret meget omskifteligt. Noget, jeg har lært helt fra barnsben er, at når italienere begynder at pløkke deres telte, så er der nok noget om snakken, og hurtigt går domino-effekten i gang – alle begynder at pløkke. På en måde en charme, og på en anden måde en vis frygt, som man lever med dernede – man ved aldrig hvilket eller hvor meget uvejr, så hellere tage sine forholdsregler end et ødelagt telt, eller bil for den sags skyld.

Vi skyndte os at pakke sammen, og så kunne vi sidde i campingvognen og håbe det bedste. Og med et rasede uvejret hen over hovederne på os, og strømmen gik på vores side af vejen, hvilket betød at det hurtigt blev meget varmt inde i vognen. Alfred vågnende, men tog egentlig uvejret i stiv arm. Vi satte lidt tegnefilm på, og forholdt os rolige i situationen.

Heldigvis, og jeg mener heldigvis, så var det ikke det uvejr, der, i ugen efter, ødelagde alt dernede, men det her uvejr var voldsomt med hagl. Vi tænker, at der nok var én, der holdt hånden over os, siden vi slap med skrækken, og alt materiel og os selv i behold, og jeg tænker, at det var godt, at vi kom afsted nordpå, da vi besluttede os for det.

Vejen mod Østrig…

Vejen til Bludesch skulle vise sig at være noget af en udfordring idet Arlberg-tunellen var spærret grundet vejarbejde, og ledte os ud på en omvej, over et fjernpas til det sydlige Tyskland, hvor vi i øvrigt så det flotteste hus undervejs – og ja, vi kørte nok forkert i noget omvej, og gjorde, at vi sidst på eftermiddagen måtte finde en plads langt ude på landet, hvor internettet dårligt er opfundet.

Pladsen her var egentlig fuldt belagt, men jeg tror, at receptionisten forbarmede sig over os – vi så og var meget trætte efter køreturen fra Gardasøen. Hun viste os hen til et asfalteret stykke ved siden af toiletbygningen, og her kunne vi sove for natten. Det var faktisk en hyggelig plads med en badesø og en god legeplads – og bedst af alt, vi kunne være udenfor. Det var dejlig lunt, men ikke som at stå midt i en hedebølge.

Dagen efter nåede vi til Bludesch og Alpencamping Nenzing. Tilbage i bjergene efter et kort visit i Sydtyskland. Pladsen her får virkelig vores varmeste anbefalinger – især hvis man har børn. Igen skuffer Østrig os ikke. Her findes både indendørs og udendørs opvarmet pool, dog ingen rutsjebane, men poolområdet er så lækkert med den dejligste udsigt. Til gengæld findes der et legeland i kælderen i den fantastiske toilet- og badebygning, hvor børnene kan få frit spil til at lege. Der findes også en lille mini-biograf. Så selvom vejret er lidt ustabilt, kan man stadig lege indendørs, hvis man vil – og det er næsten uundværligt, når man kun har en campingvogn at krybe ind i, hvis det regner, og man har barn/børn med. Vi havde nogle skønne dage på pladsen her, og den ligger så naturskønt. Historien bag campingpladsen er faktisk, at en mand fra byen købte jorden her, og fjernede de gamle bygninger for at lave en campingplads. Alle fra byen grinede og gjorde nar af ham, for hvem ville campere på et bjerg? I dag er det næsten ikke til at få en plads her, og de var helt booket op, som de er hvert år. Jeg synes, det skal minde os alle om, at vi skal gøre hvad vi vil, uanfægtet hvad andre mener. Det kan jo vise sig at være en sand guldgrube.

I øvrigt har Bludesch også mange ting at se – hvis man er til natur, fordi det ligger så dejligt. Der er flere flotte vandfald.

Vi var kun i byen for at besøge den vognmand, som Henrik havde en aftale med, men vi har besluttet, at det ikke er sidste gang, vi tager derned til det område, og slet ikke sidste gang, vi besøger Alpencamping Nenzing!

Snuden hjemad efter 2,5 uge

Efter 2.5 uge på farten gjorde vi os klar til at forlade bjergene og køre nordpå, der igen bød på et par overnatninger undervejs hjem.

Her besøgte vi først en lille bitte plads, der nærmest lever af transit-vogne, der blot er der for en enkelt overnatning. Værten er utrolig flink, og man kan få meget traditionel tysk mad her.

Lidt længere oppe besøgte vi en lidt speciel form for campingplads. Man skulle tjekke ind i et Gasthof, og selve pladsen lå på den anden side af gaden. Det eneste toilet og badebygning var et offentligt ét, der lå ud til vejen. Måske en anelse for uhyggeligt til mig om aftenen, hvor man skal krydse vejen, og der ingen lås er på døren ud til. Campingmutter var til gengæld så sød og gæstfri – og her betaler man med kontanter!

Hjemme i Sønderjylland

Vi landede hjemme i Sønderjylland, alt imens uvejret rasede i syden, og gjorde status over vores ferie. Intet går som planlagt med børn, men det betyder ikke, at det er dårligt, eller at vi ikke fik ferie – det blev bare meget anderledes end vi havde forestillet os, og vi er glade for, at vi havde muligheden for at besøge den plads, hvor jeg selv er vokset op. Vi er også enige om, at pladsen ved Gardasøen ikke får vores anbefalinger, hvis man har børn med på 15 måneder. Til gengæld er pladsen rigtig god, hvis man har større børn med, absolut!

Jeg håber, at I nød at læse med, og har fået lidt inspiration til jeres næste ferie!

Links til de smukke feriesteder

Hovedferien: Camping Lido

Undervejs til Østrig: Waldbad Camping Isny

I Østrig: Welness Camping - Alpen Camping Nenzing

1. stop hjem: Campingplatz Frankenhöhe

2. stop hjem: Spiegelburg Camping und Gasthaus