Logo

3 magiske uger i Kroatien - del 2

Så er vi kommet til Camping Split. Pladsen har en god beliggenhed, hvis man vil besøge Split, og har egen indhegnet hundestrand med agility bane, så hundene kan løbe frit og boltre sig i vandet. 

Bussen kører lige udenfor campingpladsen, og vi vælger derfor at tage den ind til byen. Pladsen ligger ca. 30 minutter med bus, fra den gamle bydel og havnen i Split.

Byen er et Mekka for turister fra hele verden. Smukke gamle bygninger fra romertiden, en livlig markedsplads med frisk frugt og grønt, og masser af små caféer og restauranter i de små gader. 

Her finder du også statuen Grgur Ninski. Han fik indført det lokale sprog i stedet for latin. Gnid på storetåen og du får et ønske opfyldt. Der var kø kan vi godt afsløre - og storetåen blank af alle de gnubberier. 

Det er også fra Split at de fleste færger sejler ud til alle de små øer i Dalmatien - hele 1244 øer er der i Kroatien. Historien fortæller, at når man kigger på en dalmatiner hund, så er dens pletter et kort over de kroatiske øer.

Med havnebyen Split veloverstået kørte vi videre mod Unescos verdensarv - byen Trogir.

En flot gammel by med stor parkeringsplads på havnen foran den gamle bydel med både fort og promenade. Vi læste dog lidt forkert på p-skiltet og blev bonnet 28 euro for 4 timers parkering. Vi troede det var 7 euro for en dag - det var åbenbart pr. time.

Trogir's gamle bydel ligger på en lille ø for sig selv, og man bliver let væk i de små smalle gader, som også er fyldte med små caféer, restauranter, finurlige huse og vinduer i bedste Romeo og Julie stil. Fortet var en super oplevelse og Tommi gjorde stolt honnør på toppen, hvorfra man havde en flot udsigt over det hele - også på en lidt grå dag.

Fred, ro og NATUR

Efter et par dage med kultur, trængte vi til lidt fred, ro og NATUR.  Det fandt vi på et bjerg over Primošten

Tommi havde på et tidspunkt set en YouTube video med et engelsk vanlife-par, som havde fundet dette fantastiske sted ude midt i ingenting.

Blandt vilde blomster på en olivenmark højt over havet, og med den mest fortryllende udsigt. Det er lige nøjagtig dét der er grunden til, at vi købte en Adria Twin Van. 

Vi kørte ned af den smalleste og mest bumpede grusvej- ever- med stendiger, olivenmarker og sving. Næsten formet ligesom de kruseduller, som vi lavede som små.

Tommi med begge hænder på rattet og tungen lige i munden - og mig hængende i én hånd i panikhåndtaget, mens jeg filmede med den anden. 

Wauw, wauw, Wauw. Hold nu op en belønning.

Frokosten og et glas vin blev nydt i forreste række, og 1000 billeder senere kom Igor kørende i hans lille, gule, bulede bil. 

Han ejer marken vi holdt på- og det måtte vi gerne, for vi skulle nemlig spise på hans restaurant om aftenen. Mere om det lige om lidt, for det fortjener sit helt eget skriv.

Igor og hans familie producerer også alt selv - ligesom Josef i Prapratno, og han kom lige forbi med lidt olivenolie og 5 slags snaps, som vi lige skulle prøve. Snapsene var stærke. MEGET stærke - og olivenolien fyldig, rund og fedtet, som den skal være. 

Vi købte 2 flasker olivenolie, men snapsene fik han lov at beholde.

Unik spiseoplevelse

Efter en skøn eftermiddag blandt oliventræer og vilde blomster, midt ude i ingenting med højt til loftet, omgivet af fuglefløjt og fårekyllinger, begav vi os - til bens- op ad den snoede grusvej. Her mødte os en faldefærdig ruin, men skiltet foran os fortalte, at vi var kommet til det rette sted. Bag det slidte ydre åbnede den yndigste lille gårdhave sig. 

Med et STORT ildsted, som havens hjerte, spredte der sig allerede den dejligste duft. Her på stedet tilberedes ALT mad nemlig i lige netop dét ildsted. Det var Igors søn, Ivan, der var aftenens kok. Hans kone, Maria, serverede mad og drikke.

Kroatisk Peka er deres speciale. Det er en gryderet lavet i ildstedet. Peka består primært af kartofler, løg, og laves enten med groft udskårne kalve-, gede-, blæksprutte eller unghane stykker. Gryden stilles ind i ildstedet og dækkes med gløderne. Den simrer lystigt i minimum 3 timer (og skal derfor bestilles på forhånd.)

Til forret fik vi hjemmelavet komælksost, røget skinke med oliven og olivenolie, sammen med deres egen hvidvin. Til hovedret fik vi den skønneste kalve-Peka. 

Alt dette med den skønneste udsigt til havet, også til “baghaven” hvor mormor og svigermor skrællede kilovis af kartofler. Hvis man trængte til lidt motion mellem retterne, kunne man tage sig et spil petanque.

En vanvittig fantastisk oplevelse- hele vejen igennem. Unikt.

Kommer I på disse kanter, så SKAL I simpelthen prøve hele oplevelsen. Kør gerne en omvej for det. Det er det hele værd!

Sejltur som dessert

Vi forlod bjerget og udsigten over Primošten dagen derpå. Mætte, tilfredse - med både en sindssygt smuk solnedgang og crazy solopgang i bagagen. Vi skulle videre nordpå, mod endnu en af sidste års favoritpladser. Camping Sibuljina.

Pladsen med den rolige atmosfære, mellem grantræerne helt nede på stranden.

Det var tid til endnu en omgang supboards, snorkel og jagten på de smukkeste solnedgange. Billederne retfærdiggør dem dog på ingen måde. Det var også vaske-tøj-tid igen, men med en bomulds tørresnor og et par klemmer, så er det ingen sag. Det er nærmest tørt inden man får det hængt op.

Vi var igen på “kajak” tur til de øde klippestrande, hvor det kun er os og hundene. Det er vi ret vilde med - når det kun er os. Følelsen er lidt Robinson Crusoe agtig.

Vores “Omnia” bruger vi også rigtig meget, når vi er afsted. Den kan både varme rundstykker, lave lasagne og ikke mindst pizza - og med sådan en udsigt + en god bog i hånden, så er det jo en smal sag, at lave mad.

Desserten er ofte en lille sejltur ud og se solnedgang. Vuggende og drømmende på havets blide bølger.

En god anbefaling

Feriens næstsidste stop i Kroatien, var den gamle færgeby Jablanac. Vi ville have besøgt byen allerede sidste år, men nåede det ikke.

Igen var det en YouTube video, denne gang dog med et tysk vanlife par, der havde givet os et hint om dette fine sted. Her er nemlig en lang smal sti, hugget ind i klipperne, fra havnen og uden på klipperne, til den smukkeste lille bugt, Uvala Zavratnica. Her ligger der et tysk skibsvrag fra 2. Verdenskrig, som man kan snorkle ved. Det tager ca 30 minutter at gå derhen. 

Igen kom vi tidligt. Både for at kunne parkere nemmest muligt, inden der kom for mange mennesker - men også pga. varmen. Men varmen var der nu alligevel. På en vindstille dag som vi havde, var det som at træde ind i en ørken. 

Med tungerne hængende ud af halsen på os alle 4, nåede vi frem efter en imponerende flot gåtur, med klipperne på den ene side og afgrunden med det turkisblå hav, dybt under os på den anden side. Vi kom alle 4 hurtigt i vandet, dejligt afkølende og smukt som bare pokker. 

Enkelte yachts havde også fundet vej til den gemte perle fra morgenstunden, men ellers havde vi det hele for os selv. Tommi fik også snorklet ved vraget, mens hundene holdt vagt og jeg tog billeder og filmede. Behøver jeg at sige, at tilbageturen var endnu varmere - godt vi havde rigeligt drikkevarer med, og at der er køleskab i en Adria.

Efter en varm og skøn dag i Jablanac kørte vi videre nordpå, hvor de sidste 2 dage i Kroatien skulle nydes - på ryggen - i fulde drag. 

Sidste år kom vi sejlende hen til denne bugt fra en anden plads, og vi besluttede hurtigt, at næste gang vi kom til Kroatien, skulle vi være her et par dage. Her er intet andet end en fantastisk beliggende plads- på terrasser så alle har havudsigt- og en meget smuk stenstrand omgivet af klipper, og med udsigt til øerne Pag og Krk.

Selve pladsen er lidt misligholdt. Ejerne er blevet for gamle, og det er svært at sælge noget i Kroatien - for det er sindssygt omstændigt. Men udsigten og stranden. Wauw.

Der ligger også en grill restaurant på den anden side af vejen. Ellers er her intet andet end fred og ro, smukke udsigter og krystal klart vand.

Et perfekt sted at afslutte Kroatien på, inden turen går hjemad mod Danmark for alvor.

Sidste overnatning på turen foregik i det sydtyske Tirol. 

For foden af de tyske alper, har vi fundet dette fantastiske spot. Perfekt til en overnatning på vej hjem. I en lille skov, ved siden af en bjergflod - Tiroler Aachen.

Her står man op til fuglefløjt og vandets brusen. Her er rig mulighed for en løbe- eller gåtur med hundene, i den mest fantastiske natur, inden den videre færd mod nord. Igen må vi bare tage hatten af og sige wauw.

Alle de smukke oplevelser vores Adria Twin giver os, alle de muligheder man har i en campervan - det burde være alle forundt. Det er virkelig en - på alle måder- smuk og enestående verden vi lever i. Kom ud og oplev den. Gerne i en Adria Twin Suprême 640 SLB. Den er helt perfekt til det.

Ophavsrettighederne ejes af @Camperlife.dk, og må ikke benyttes uden samtykke.

Ophavsrettighederne ejes af @Camperlife.dk, og må ikke benyttes uden samtykke.

Tak for denne gang og fordi I læste med. Vi glæder os allerede til den næste tur. 

Vi ses derude! Våde hundekys fra Charlie & Kahlua og Møjn Møjn fra Tommi & Line.

Del
Tilbage
Impressum Juridisk meddelelse Cookies Adria garanti Sitemap
Copyright @ 2023 Adria Mobil d.o.o.