Du tiltrækkes af varme himmelstrøg og en temperatur først i trediverne. Faktisk kan det næsten ikke blive varmt nok eller for den sags skyld – eksotisk nok. Du elsker at ligge på en strand ved Middelhavet, og helst med en drink i hånden. Uanset om I er to eller flere, der skal på ferie, så skal I have en vogn, som er behagelig at køre sydpå i.
Du har lige været afsted, men allerede nu kan du kan næsten ikke vente til næste skiferie. Du elsker suset ned ad pisten, lige så meget som du elsker afterski med vennerne. Ja, det bedste du ved, er den friske alpeluft om ørerne, kuløren i ansigtet og våde aftener i godt selskab. Dine største krav til en skiiiii god vogn er, at den er velisoleret og med gulvvarme.
Du elsker arkitektur, kunst, koncerter og lokale specialiteter. Du gider faktisk ikke ligge ved en pool dagen lang. Nej, du skal ud at se noget. Du har sikkert også lavet en lang liste med de seværdigheder, I skal se hjemmefra. I skulle jo nødigt gå glip af et antikmarked eller en ny lokal restaurant. Din vogn skal først og fremmest være et godt og velindrettet sted at sove efter en lang dag på sightseeing.
Du handler ofte ud fra en hurtig tanke, som hurtigt bliver til handling. Dit surfboard og din våddragt kommer hurtigt ind i vognen eller også sidder mountainbiken bagpå. Du jagter altid det næste sus – livet er for kort til langsomme ferier. Din vogn skal sådan set bare være let at komme rundt med og kunne rumme dig og din ’medafhængige’.
Hvis du kunne, så kørte du efter en ny vinmark hver dag. Dit motto er naturligvis; At rejse er at leve! Og helst et sted, hvor du kan få sanserne fyldt op med nye smagsindtryk i smukke omgivelser. Du elsker at opdage en ny yndlingsvin, mens du sidder omgivet af vinstokke, så langt øjet rækker eller en uventet himmerigsmundfuld på lokal bistro. Din vogn skal have komfort – og gerne en trykaflastende elevationsseng. Man skal jo hverken gå ned på vogn eller oplevelser.
Når du rejser, har du selvfølgelig det helt rigtige udstyr med – du skal jo både være klar til en vandretur og et godt måltid over bål. Din vogn skal først og fremmest være funktionel og smart indrettet, men den behøver ikke være alt for stor. Tværtimod. Så længe der er plads til alt dit outdoor grej, så er du glad og tilfreds.