Tilbage
23.03.2022

Fede oplevelser ved Vestkysten

I denne smukke del af Danmark, kan du at dykke ned i et lidt mere primitivt liv, end de fleste af os er vant til – og en barsk, flot natur. Desuden byder området på mange spændende seværdigheder. 

Det lille fiskersamfund Thorup Strand


I kender måske allerede ”Gutterne på kutterne” og de seje kystfiskere i Thorupstrand.

Det er helt sikkert en anbefaling værd at slå et smut forbi, og se kutterne blive hevet op på stranden af spilmanden, når dagens fisketur er forbi.

Thorupstrand røgeri
Hvis du alligevel er i området, anbefaler vi at du besøger det lokale røgeri, som drives af søskende trioen Jesper, Bo og Lisbeth. 

Fiskene er altid friske, fordi kutterne kommer hjem med fiskene samme dag, som de er fanget.

Hummersuppe, koldrøget torsk, krydderiblandinger, hjemmelavet varmrøget laksesalat, stenbiderrogn, flået rødspætte, friskpillede rejer – og meget mere.

Velbekomme. 

Fiskekutter på Thorup Strand.
Ophavsrettigheder tilhører: Thyholm Egnsmuseum

Jegindø - sommerens ø

Hvis du er draget af det primitive fiskerliv, er det en stor anbefaling at besøge Jegindø, som byder på barsk natur, et tilbageblik i den kulturrige fiskerihistorie, moderne muslingefiskeri og total afslapning. 

Jegindø havn fik sin store success, da dødtallene for Harboøre-fiskerne steg voldsomt, efter mange tragiske ulykker.

Det betød at mange fiskere søgte ind mod den lille havn.

I mange år blev der drevet en succesrig fiskeauktion med b.la. ålefiskeri – men da fangsten begyndte at gå nedad, begyndte man i stedet at fokusere på muslingefangst.

Ophavsrettigheder tilhører: Thyholm Egnsmuseum.

”Æ Fywerhus”, ”Æ Gåehus” og ”Æ Bøehus”

På Jegindø Havn, danner 3 små fiskehytter rammerne om det stemningsfyldte fiskerimuseum af Thyholm Egnsmuseum, hvor du kan opleve, se og læse om fjordens spændende fortid og rivende udvikling indenfor fiskeri.

Den første hytte blev opført i 1911 af den lokale fisker Iver Holm, og blev brugt som opbevaringsskur, da bundgarn blev mere udbredt - og han ligesom alle andre, havde mindre brug for de gamle metoder.

Hvis du er bare en lille smule interesseret i fiskeri og historie, er det helt sikkert en anbefaling værd at gå rundt i de små hytter og kigge på alle de spændende redskaber og fortællinger fra den meget gamle - og hyggelige havn.

Se her hvad du ellers kan opleve på Jegindø. 

Æ' Fywerhus. Ophavsrettigheder tilhører: Thyholm Egnsmuseum
Et uddrag af udstillingen. Ophavsrettigheder: Thyholm Egnsmuseum.
Billedet er lånt. Ingen ophavsrettigheder.

Nationalparken Thy: Klitter og råt landskab

Helt ude ved Vesterhavet finder du klitterne ved Agger-Bulbjerg, som er en kæmpe oplevelse at besøge – og ikke mindst et perfekt område til vandsport! 

Området har været øde siden 1800-tallet, hvor den fattige klitbefolkning, blev tvunget fra hus og hjem pga. den voldsomme sandflugt. 

Klitterne er fredet af naturstyrelsen – men kan stadig opleves og nydes. Og det bedste af det hele er, at du kan tage din autocamper med dig, og nyde solnedgangen fra toppen af de høje klitter.

OBS. Pas på dig selv. Vinden og bølgerne kan være meget kraftige. 

Kalkknuden Bulbjerg v. Agger. Foto lånt af: Jan Kofod Winther.
Udsigten fra klitterne. Billedet er lånt. Kilde: Pegsels

Gastronomisk gourmet & vaskeægte wellness

Tæt på den barske og rå natur, har du også muligheden for at forkæle dig selv og dine medrejsende, med en formidabel gourmetmiddag på det moderne og stilfulde hotel Thinggaard.

Kombinér evt. en overnatning med vaskeægte wellness hos Sydthy Kurbad.

Pocheret havtaske m. blåmuslinger og tilbehør.
Stegt kammusling m. syltet fennikel og øvrigt tilbehør.

Vi anbefaler Adora.

I det smukke barske landskab, er der rig mulighed for at parkere sit rullende feriehjem – også på en plads der passer perfekt til dit behov, hvis du ikke vil sove i det fri.

Adora er den perfekte feriepartner til familien – og også vores suveræne bestseller. 

Med det slidstærke chassis, materialer af god kvalitet, mere opbevaringsplads og fantastisk lysindfald pga. det store panoramavindue, starter ferien allerede i indkørslen, og passer perfekt til ferie i det barske landskab ved Danmarks kyst. 

Vælg mellem 14 forskellige layouts alt efter dit behov. Så er der plads til alle.

Rigtig god ferie!

Ophavsrettigheder: Adria Danmark.